Brønshøj i 2. division gruppe 2 får i foråret glæde af 24-årige Andreas Lissau, som er vendt hjem efter et halvt års fravær.
Lissau spillede for Brønshøj i foråret 2018, hvor det blev til 11 kampe og en enkelt scoring, og det vækker glæde i Brønshøj, at Lissau er tilbage i reden.
- Andreas er en kæmpegevinst for truppen. Han er en stærk spiller, der kan dække alle fire offensive pladser på holdet, siger sportschef Thomas Ibsen i en pressemeddelelse og fortsætter.
- Samtidig er han en teknisk dygtig spiller, der kan skabe meget på egen hånd, og han tager også sin tørn med det hårde arbejde på banen.
Lissau har tidligere spillet for FC Roskilde og Næstved.


Brønshøj Boldklub
CampoBet 2. division































