Manchester United lejede i januar 2020 den nigerianske frontløber Odion Ighalo, og her et år senere stopper samarbejdet efter alt at dømme.
31-årige Ighalo har tidligere fortalt, at han er åben for at forlænge den lejeaftale, der står til at udløbe i slutningen af januar, men det ser ikke ud til at blive tilfældet.
Tirsdag takker han nemlig af i Manchester United på sin Instagram.
- Det er så hårdt at se denne drøm nå sin afslutning. Men jeg vil give gud æren for at hjælpe mig med at opfylde min livslange drøm om at tage en Manchester United-trøje på som spiller og repræsentere denne fantastiske klub.
- Det var i den grad en ære, jeg for altid vil værdsætte og være taknemmelig for, skriver Ighalo blandt andet.
Odion Ighalo har blot fået 157 minutters spilletid i denne sæson, men i sidste sæson bidrog han med fem kasser for United.
Angriberen vender efter planen tilbage til Shanghai, hvor han har kontrakt året ud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Shanghai Shenhua
Premier League































