EM -Indskiftede Finnbogason stjal sejren i overtiden
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-09-11 22:46:04
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Indskiftede Finnbogason stjal sejren i overtiden

Åge Hareides tropper kunne ikke ramme nettet i 90 minutter mod Bosnien, men i overtiden blev den tidligere Lyngby-spids Alfred Finnbogason matchvinder med 1-0. Andetsteds slog Wales Letland med 2-0 på et straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

WAL

4 - 0

GIB

Island har ikke gang i nogen god EM-kvalifikationens Gruppe J, hvor det hidtil kun er blevet til tre point for Åge Hareides tropper.

Mandag kom Bosnien forbi den nordiske ø i en på papiret overkommelig opgave, men det blev aldrig nogen stor fodboldkamp i Reykjavik.

Superliga-spillerne Kolbeinn Finnson, Mikael Anderson og Orri Oskarsson var alle med fra start for værterne, som også havde den tidligere FCK’re Hakon Arnar Haraldsson med.

Sportsligt var det en forglemmelig affære. Værterne formåede slet ikke at skyde indenfor rammen, og Bosnien havde tre skud, der testede Runar Alex Runarson.

Et kort øjeblik troede islændingene, at den tidligere AGF-bomber Alfred Finnbogason havde sikret dem sejren fem minutter før tid, men veteranangriberen var løbet et godt stykke offside, før han fik kuglen i nettet.

Det lignede den endelige slutning for Island, men Finnbogason gav ikke op og i det allersidste sekund blev det til en forløsende sejr for islændingene.

Lidt tilfældigt sejlede en bold videre i feltet til Eupen-angriberen, som satte bolden i nettet, og der skulle laves et VAR-tjek, som dog fastslog, at Finnbogason var onside.

Dermed snuppede Island deres første landsholdssejr i et halvt år til stor glæde for de fremmødte.

Ramsey-straffe da Wales vandt

I Gruppe D skulle Wales op mod den ultimative bundprop Letland, som før kampen havde 0 point.

Point kom der heller ikke på tavlen mandag aften i Riga, hvor waliserne løb med sejren efter et straffesparksmål af Aaron Ramsey på et straffespark vundet af Harry Wilson.

I kampens sjette minut udbyggede David Brooks til 2-0, da han blev fundet af en fremstormende Wilson og løftede bolden over Roberts Ozols.

Det betyder, at Wales rykker op på siden af Armenien i gruppen med syv point på gruppens fjerdeplads.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

WAL

4 - 0

GIB

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce