


Tyskland har allerede kvalificeret sig til næste fase af VM-slutrunden.
Julian Nagelsmann lader dog ikke den tyske stamme hvile på laurbærrene, når de torsdag aften møder Ecuador.
Den tyske landstræner har foretaget to ændringer i startopstillingen, som skyldes skader.
Ind kommer Antonio Rüdiger og David Raum, mens Nathaniel Brown og Nico Schlotterbeck udgår.
Sidstnævnte har forladt den tyske landsholdslejr, efter at han har pådraget sig en ledbåndsskade i venstre ankel. Han forventes at være ude i flere måneder.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brown ventes at være klar, når tyskerne skal spille knockoutkampe.
Selvom indskifter Deniz Undav har leveret stærke præstationer i sine to indhop for Tyskland, er det ikke nok til at sikre ham en plads i startopstillingen.
Deniz Undav står noteret for tre mål og to assists ved VM-slutrunden. Senest blev han matchvinder med sit sejrsmål mod Elfenbenskysten.
Hos Ecuador er der ligeledes foretaget to ændringer.
Joel Ordóñez og Nilson Angulo er de nye ansigter i startopstillingen, hvor de erstatter Pervis Estupiñán og Jordy Alcívar i en offensivt indstillet opstilling.
Ecuador har et enkelt point og indtager tredjepladsen i gruppe E, hvilket betyder, at de har mest at spille for inden knockout-fasen.
Kampen fløjtes i gang klokken 22.00 dansk tid.
Se de to startellevere herunder.
Tysklands startopstilling:
Für Deutschland! 🇩🇪 Das ist unsere Startelf gegen Ecuador 👇️#fifaworldcup #dfbteam 📸 DFB pic.twitter.com/SFAygc9jTw
— DFB-Team (@DFB_Team) June 25, 2026
Ecuadors startopstilling:
📋 Nuestros XI que alinearán esta tarde en el MetLife Stadium.• #ECUxDEU • #FWC • #UnSoloEcuador • pic.twitter.com/ASOAH9w3Pb
— La Tri 🇪🇨 (@LaTri) June 25, 2026

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FIFA VM
Tyskland
Ecuador



































