




Inter missede akkurat mesterskabet bag Napoli i seneste sæson, men det var ikke til at se mandag aften, hvor den nye Serie A-sæson blev sparket i gang.
I hvert fald knuste Milano-klubben modstanderne fra Torino godt og grundigt.
Alessandro Bastoni startede ydmygelsen efter et hjørnespark i det 18. minut, og små ti minutter før pausen fordoblede Marcus Thuram efter et godt gennemspillet angreb.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg ville Lautaro Martinez også lege med og øgede til 3-0, inden Thuram var på pletten igen efter en time og stangede Inter på 4-0.
Den franske angriber Ange-Yoan Bonny udnyttede en kæmpe opspilsfejl af Torino til at lukke til 5-0 efter 72 minutter.
Inter stryger dermed til tops i Serie A takket være den gode målscore.

Inter
Torino
Serie A

































