2026-05-04 20:28:58

Isaksen på tavlen i Lazio-comeback

Gustav Isaksen scorede det udlignende mål, da Lazio vendte 0-1 til 2-1 mod nedrykningskandidaterne fra Cremonese.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 35. runde

FT

CRE

1 - 2

LAZ

29'
10
Federico Bonazzoli
Mål
53'
11
Gustav Isaksen
Mål
90'
12
Tijjani Noslin
Mål

Lazio har udspillet deres chancer i Serie A, og hovedstadsklubben har efter alt at dømme øjnene rettet mod den afgørende Coppa Italia-finale mod Inter.

Alligevel skulle klubben på udebane op mod Cremonese mandag aften i et opgør, hvor både Gustav Isaksen og Oliver Provstgaard startede inde.

Cremonese, der desperat skal bruge point for ikke at tage turen ned i Serie B, kom bedst fra start i første halvleg.

Efter en halv time tog Federico Bonazzoli chancen fra distancen, og bolden tog et sjovt opspring på vej ind til Edoardo Mottas mål. 1-0 til Cremonese.

Der skulle imidlertid mere til at holde Lazio fra fadet, og det satte Gustav Isaksen trumf på tidligt i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Isaksen på tavlen i Lazio-comeback
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Den danske landsholdsfløj havde således sidste fod på Lazios udlignende 1-1-mål, som særligt kom i stand efter Nuno Tavares' imponerende forarbejde med over en halv banelængdes dribletur.

Det lignede det sidste mål, men Tijjani Noslin ville det anderledes i tillægstiden.

Den hollandske angriber blev sat op af Boulaye Dia, som kort forinden var blevet sat på banen for netop Gustav Isaksen.

Kampen sluttede derfor med 2-1 til Lazio.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 35. runde

FT

CRE

1 - 2

LAZ

29'
10
Federico Bonazzoli
Mål
53'
11
Gustav Isaksen
Mål
90'
12
Tijjani Noslin
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce