



AGF's ambition er at forblive i toppen af dansk fodbold, og derfor venter der ifølge Jacob Nielsen en utrolig svær sæson på den anden side af sommerferien.
Det fortæller direktøren efter søndagens 2-0-sejr på Brøndby Stadion, hvor aarhusianernes første mesterskab i 40 år kom i hus.
For at understrege sin pointe om næste sæsons vanskeligheder henviste Jacob Nielsen til en udtalelse, som FC Københavns tidligere sportsdirektør Niels Christian Holmstrøm blandt andet kom med i tv-programmet 'Fodbold uden filter,' da AGF i 2009 fik en forrygende start på sæsonen.
- For mig er det ikke mesterskabet, jeg er stolt af. Jeg er meget stolt af der, hvor vi er omkring det infrastrukturelle.
- Der var en gang en FCK-boss, der sagde: ’Alle kan danse en sommer.’ Det har jeg også prøvet, men vi ønsker ikke at danse en sommer. Vi ønsker at være der hver sommer. Det er det, AGF er til for, og det, vi har bygget op, siger Jacob Nielsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Holmstrøms pointe i august 2009 var, at AGF's stærke sæsonstart ikke nødvendigvis betød, at klubben kunne opretholde positionen i toppen af dansk fodbold, som den daværende cheftræner Erik Rasmussen ellers havde en stærk tro på.
Nu står klubben ifølge Jacob Nielsen et helt andet sted, og derfor håber han ydmygt, at AGF kan leve op til de forventninger, der over tid har fået lov til at blomstre igen.
- Jeg ved godt, at næste sæson bliver sværeste sæson, vi nogensinde har haft. Der er et kæmpe arbejde for vores folk at gøre. Men jeg bryder mig ikke om at bygge noget op for bare…
- Vi kunne have været heldige. I 2016 kunne vi også have vundet en pokal, men jeg var faktisk glad for, at vi ikke vandt den, for så var Aarhus gået helt amok.
- Jeg føler, at vi er anderledes forberedt til det med et nyt stadion. Desværre skal vi spille Champions League-kvalifikation – uden det er en joke – i Randers af alle steder. Så det er en hård tid, der venter os.
- Men jeg er enormt stolt, og samtidig er jeg også meget ydmyg omkring det hele, siger direktøren.
Stor betydning
For Jacob Nielsen er det stort som direktør at have spillet en rolle i, at AGF står med sit første mesterskab efter 40 års tørke.
- Det er jeg glad for nu at kunne sige i den skrevne presse. Det betyder rigtig meget.
- Jeg kommer fra foreningsfodbolden. For et år siden var jeg her i Brøndby på en magisk dag, hvor de fejrede deres 40-års dag for deres første mesterskab - så er jeg rigtig stolt af at have fået muligheden for at stå i spidsen for AGF, der har vundet det for første gang i 40 år.
- Med den historie, som vi bærer på vores skuldre, er jeg enormt stolt. Der er rigtig mange, jeg kan takke for det, og jeg er ekstremt ydmyg omkring det. Jeg ved også, at herfra kan det kun gå én vej, afslutter Jacob Nielsen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere


AGF
FC København
3F Superliga







































