Jammerbugt FC er blevet enig med klubbens 28-årige højreback Jan Rasmussen om at forlænge samarbejdet. Den erfarne herre har takket ja til en aftale, der gælder for det kommende år.
Og det glæder klubbens nye cheftræner Lars Justesen.
- Der er ingen tvivl om, at Jan er en vigtig brik på det her hold og derfor er det også vigtigt, at vi nu har sikret os Jan for endnu et år, siger Lars Justesen i til klubbens hjemmeside.
- Jan har været i klubben i mange år og er en væsentlig del af omklædningsrummet. Derudover har Jan naturligvis nogle kvaliteter på banen, som gør ham til en værdifuld spiller for Jammerbugt FC, siger Lars Justesen.
Jammerbugt skal i foråret spille nedrykningsspil i 2. division. Den nordjyske klub starter på næstsidstepladsen med fem point og har to point op til en plads over stregen.


Jammerbugt FC
CampoBet 2. division































