Mandag aften gæster den svenske landshold Kosovo.
Jon Dahl Tomassons tropper skal forsøge at rejse sig efter fredagens opgør mod Slovenien, hvor Sverige kort før tid indkasserede en slovensk udligning, og derfor måtte nøjes med et enkelt point.
Den skuffelse skal revancheres mandag aften, fortæller Jon Dahl Tomasson.
- Vi vil gerne vinde hver kamp. Vi spiller mod et godt hold, men vi vil helt sikkert gerne vinde, fortæller den svenske landstræner, ifølge Expressen.
Udover Sverige og Kosovo består VM-kvalifikationens gruppe B også af Slovenien og Schweiz.
Det er ifølge Jon Dahl Tomassson en jævnbyrdig pulje, hvor alle kan tage point fra hinanden.
- Jeg tror, det kommer til at leve hele vejen, så jeg synes ikke, vi skal stresse. Alle hold kan tage point fra hinanden i denne gruppe, siger Jon Dahl Tomasson.
Opgøret mellem Kosovo og Sverige fløjtes op klokken 20.45.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere

Sverige
VM kval. UEFA



































