Kasper Kusk og AaB fik et enkelt point med hjem fra sæsonpremieren i Lyngby, der endte 0-0.
Et kvarter før tid blev nordjyderne reduceret til ti mand, og det var på et tidspunkt, hvor spillet flød for AaB ifølge Kasper Kusk.
- Jamen, det var lidt blandet. Jeg synes, vi var lige ved at have dem i anden halvleg og havde godt momentum, men så fik vi det røde kort på et dårligt tidspunkt, siger Kusk til Eurosport.
Offensivspilleren var umiddelbart efter kampen ikke sikker på, om Tim Pricas tackling var til udvisning.
- Jeg ved det ikke. Det kan godt være, den kunne dømmes, men vi skal nok lige se den igen. Det gjorde, at vi skulle længere tilbage på banen.
- Det var selvfølgelig en farlig omstilling, så han skulle stoppes, men det var måske lige voldsomt nok.
AaB's næste modstander i 3F Superligaen er AC Horsens på næste mandag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga






























