KLUMME: Giv mig et velspillende mesterhold, tak

Kald mig bare fodboldromantiker. Jeg mener i hvert fald, at fodbold er underholdning, og jeg køber ikke præmissen om, at det er nemmere at vinde fodboldkampe ved at spille destruktiv og kedelig fodbold.

Det er jo ellers en fortælling, der hænger lidt i luften, når man anfægter spillet på banen - og får serveret et svar om, at det handler om at vinde. Og når jeg nu sadler min høje hest, vil jeg alligevel også nævne, at jeg selvfølgelig har forskellige forventninger til FC København og FC Midtjylland, end jeg har til Sønderjyske, Vejle og AaB.

Jeg forventer god fodbold fra de største klubber. Men jeg bliver godt nok ikke forkælet med velspillet fodbold i toppen af Superligaen i de her år. Nej, de seneste uger har jeg kunnet se favoritterne fra FC København have rigeligt svært ved bare at ramme en medspiller i fødderne – om det så gælder top-fuseren mod FC Midtjylland eller pokalsemifinalen mod Viborg.

Og det er jo ikke, fordi de to bedste hold i Superligaen mangler offensive profiler med evner til at underholde. Mohamed Elyounoussi, Dario Osorio, Aral Simsir, Elias Achouri, Franculino, Robert og min egen personlige favorit Mikel Gogorza har da om nogen evnerne til at spille publikumsvenlig fodbold.

Det virker dog til, at de midtjyske esser her i den nervepirrende slutfase af Superligaen er sat mere i verden for at skaffe et hjørnespark eller langt indkast. Det gør sgu ondt i mit fodboldhjerte, og det bekymrer mig også på dansk fodbolds vegne.

For det er jo langtfra bare noget, vi har set i denne sæson. Det seneste velspillende mesterhold var vel FC Midtjylland i 2020, hvor Brian Priskes tropper smadrede konkurrenterne med offensiv powerfodbold.

Siden har vi måttet se mesterhold slide guldet hjem uden sprudlende fodbold, men helt afhængige af afgørende individualister – og ja, gummiben har der også været rigeligt af.

Det bliver heller ikke i denne sæson, at et velspillende hold tager guldet – uanset om det ender i København eller Midtjylland. Og det er jeg træt af.

Jeg håber, at næste sæson giver mig noget mere end blot pointmæssig spænding til det sidste. Selvom det i den grad også er et interessant drug. Bare ikke på bekostning af det, som fodbold handler om for mig.

Underholdning.