VM-grupperne er i gang med at blive afgjort.
Det gælder også gruppe F, hvor Holland, Japan, Sverige og Tunesien dyster.
Her skal Holland minimum bruge ét point imod Tunesien for at være sikker på at gå videre. Tre point giver dem førstepladsen, hvis Japan ikke overhaler dem via bedre målscore - lige nu har de to mandskaber begge fire point.
Taber Holland til Tunesien og bliver på de fire point, vil det stadig se okay ud i forhold til at gå videre blandt de bedste treere.
Men uanset hvordan Holland går videre, er landstræner Ronald Koeman ligeglad med, hvem der venter i knockoutfasen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi vil nå meget langt i den her turnering. Vi respekterer alle vores modstandere, uanset hvem de er, og vi er ikke bange for nogen. Fordi vi mener, vi er et stærkt hold.
- Vi mener, at den bedste tilgang er at tage én kamp ad gangen og bare være klar til at slå dem, man møder, siger landstræneren ifølge Reuters.
Holland og Tunesien mødes natten til fredag dansk tid.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FIFA VM
Holland


































