Brøndby har i løbet af sommeren forstærket sig med Mats Köhlert.
Den 27-årige tysker kan dække hele venstre side og er bestemt ikke kommet til Vestegnen for at gemme sig i mængden.
Han har allerede vist vejen i de fysiske tests, og spurten for at finde sin plads på Brøndby-holdet har han indledt for længst.
Alligevel er Köhlert ret ydmyg, når snakken falder på, om han ser sig selv indtage en lederrolle på Vestegnen.
Anførertjansen er nemlig ledig efter afskeden med Jacob Rasmussen, der er solgt til Red Bull Salzburg.
- Mit største fokus har været på at lære holdet at kende. Spillerne, trænerstaben, fansene og alle de nye omstændigheder. Jeg vil gerne integrere mig så hurtigt som muligt, så jeg på kort sigt kan vise mine kvaliteter både på og uden for banen.
- Når jeg er faldet til, og hvis jeg præsterer, kan vi begynde at tale om en potentiel lederrolle i fremtiden, fortæller den nye Brøndby-signing til Bold.
Mats Köhlert har en fortid i tysk og hollandsk fodbold. Senest i Heerenveen, hvor han nåede over 100 kampe, fire scoringer og 12 oplæg.
Tidligere har han repræsenteret Willem II og HSV, mens han har en lang række ungdomslandskampe for Tyskland på cv'et.
- Jeg er ikke 20 år længere. Jeg har en alder, hvor jeg har en vis erfaring, og mod slutningen af mit ophold i Heerenveen bar jeg også anførerbindet, men jeg skal starte med at bevise mig her. Vi har allerede gode ledere på holdet, og der er mange, der tager ansvar i hverdagen og i kamp.
Köhlert har dog en klar opfattelse af, hvad lederskab er, og hvad det vil sige at være kaptajn.
- Det handler om at gå forrest og være det pejlemærke, holdet kan orientere sig mod. Man kan tale nok så meget, men i sidste ende handler det om at vise lederskab på banen, hvis du spørger mig. At præstere. At være på sit højest mulige niveau og altid yde en indsats på 100 procent. For gør du det, og de andre ser det, så er man det gode eksempel, fortæller tyskeren.
- Det er mit våben
Hvad enten Brøndby stiller op i en 4-3-3 eller 3-4-3, går cheftræner Frederik Birk meget op i at få sine backs - eller wingbacks - med frem og tage del i gennembrudsspillet.
Og den ambition er også en årsagerne til, Mats Köhlert er hentet til.
- Jeg står rigtig ofte i en situation, hvor jeg kan slå et indlæg, så jeg har været meget optaget af at blive god til det, og jeg har virkelig trænet det meget. Jeg vil sige, det er et våben. En vigtig kvalitet hos mig.
I Holland fik han ret usædvanlig vane i netop dødboldsspillet. Han sparker ganske enkelt bedre til en tør bold. Så er der et håndklæde i nærheden, så kan du være sikker på, at bolden får en tur, inden han sparker.
- Det kom faktisk bare til mig. Jeg fik følelsen af, at jeg kunne ramme bolden bedre, når jeg gjorde det, så det har hængt ved, griner han.
- Men det er ikke sådan, at jeg skal gøre det hver gang. I Heerenveen regnede det meget, så bolden var altid glat, men når solen skinner, er det jo ikke nødvendigt.
Mats Köhlert har lavet en fireårig aftale med Brøndby.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































