2026-03-05 07:09:46

Koldings cheftræner har 2028-plan

Kolding IF’s cheftræner, Albert Rudé, har en kontrakt, der gælder til 2028, og når den i udgangspunktet udløber skulle en bæredygtig plan om oprykning til 3F Superligaen gerne være gennemført.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Kolding
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

KIF

2 - 1

HOB

2028.

Det årstal står som en klar målstreg for Albert Rudé. Helt konkret udløber hans kontrakt som cheftræner for Kolding IF som udgangspunkt der, men årstallet skal også være en kulmination på flere års arbejde.

Spanieren trådte ind i den sydøstjyske klub i januar 2025, hvor han skrev under på en aftale, der gælder i 3,5 år.

Første halvår blev afsluttet med en fjerdeplads for Albert Rudés mandskab, mens man aktuelt kæmper for at blive en del af oprykningsspillet, som Kolding IF har været en del af i begge sæsoner siden oprykningen i 2023.

Og netop det første halve år var en del af en plan, der kan opdeles i fire led. Det fortæller cheftræneren til Bold.

- Jeg har præsenteret fire faser i dette langsigtede projekt, som jeg kalder ’Vision 2028’ – der hvor min kontrakt udløber. Den første fase er allerede færdiggjort. Det var tilpasningsfasen.

Albert Rudé har stået i spidsen for Kolding IF i 36 kampe med et pointsnit på 1,61. Denne sæsons snit i Betinia Ligaen er dog kun på 1,37, men alligevel er han i gang med at udføre næste fase.

- Den anden er vi stadigvæk i, som er take-off-fasen. Det er, hvor vi sælger spillere, får nye spillere ombord, rykker i nye faciliteter og falder til i det nye.

Det vil være en skuffelse for Kolding IF, hvis det ikke resulterer i en plads i top-6 i denne sæson. Især med tanke på at planen ifølge træneren er, at man i næste sæson skal kunne kæmpe med om oprykning.

- I næste sæson skal vi gerne være på plads, hvor kontinuiteten i præstationerne er til stede. Det har vi ikke oplevet de sidste seks måneder, hvor resultater og præstationer er gået op og ned. Det er dog helt naturligt i denne proces, men jeg håber virkelig, at vi i næste sæson kan falde mere på plads i forhold til præstationer.

- Og når vi har styr på kontinuiteten i præstationerne, kan man være en seriøs bejler til oprykning.

Skulle planen og visionen lykkes til punkt og prikke, vil det resultere i en oprykning i sommeren 2027 til 3F Superligaen. Herefter vil fjerde og sidste fase komme i spil, men det er selvsagt svært at spå om, hvor Kolding IF ligger henne om 1,5 års tid.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

KIF

2 - 1

HOB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce