Serie A -Kroatisk VM-back klar igen efter hjerteproblem
2018-11-15 18:32:34
Foto: Getty Images

Kroatisk VM-back klar igen efter hjerteproblem

Efter tre måneders pause på grund af et hjerteproblem er Milans Ivan Strinic nu klar til at genoptage træningen i sin klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Godt en måned efter sin indsats i Kroatiens VM-finale med Frankrig blev den 28-årige venstreback Ivan Strinic i august bedt om at holde tre måneders pause på grund af et problem med hans hjerte.

De tre måneder er nu gået, og Strinic er heldigvis klar til at genoptage karrieren i Milan, som han skiftede til fra Sampdoria i sommer.

- Jeg har hele tiden tænkt, at det ville gå fint, men du ved, hvordan det er. Jeg var også stresset og tvivlede; 'Hvad hvis noget går galt?'

- Sådan var det i et par måneder. Jeg var utålmodig og nervøs, men nu er det endeligt over og bag mig. Jeg starter træningen på mandag, siger Strinic til 24Sata ifølge footballitalia.net.

Strinic slår samtidigt fast, at han aldrig overvejede at indstillede karrieren. Især ikke efter sine oplevelser ved VM.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce