3F Superliga -Lammers forberedt på omskiftelige Brøndby
2019-04-26 14:00:02
Foto: Getty Images

Lammers forberedt på omskiftelige Brøndby

Esbjerg-træner John Lammers så Brøndby vinde over de danske mestre med 2-1, og det har givet ham lidt at tænke over, inden de to klubbers møde søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag tager Esbjerg imod Brøndby i en duel om point til bronzekapløbet i Superligaen, og inden kampen har Esbjerg overtaget med tre sejre over Brøndby i sæsonen.

Men senest Brøndby var på banen, slog de FC Midtjylland i Herning, og det var et stærkt spillende Brøndby-hold, som EfB-træner John Lammers så.

Det har han forberedt holdet på, siger han til Esbjergs hjemmeside.

- Jeg så Brøndby vinde over FCM, hvor jeg noterede mig, at de spillede på en anden måde, end de gjorde mod os få dage forinden, siger Lammers og fortsætter.

- De så rigtig gode ud, og deres presspil fungerede godt, så vi forbereder os selvfølgelig på, at Brøndby har flere måder at gå ind til kampene på.

- Vi har været dygtige til at få sejrene mod Brøndby i denne sæson, og vi går naturligvis efter at udbygge den gode stime på søndag.

- Det bliver dog ingen let opgave, for Brøndby er et godt hold, og når de er på hjemmebane, har de en god fanskare i ryggen, som bakker dem op. Alt kan ske.

John Lammers fortæller også, at han ikke er i tvivl om, at Esbjerg kan snuppe alle tre point på Brøndby Stadion.

De to støder sammen søndag klokken 16.00.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce