Jacobsen røg ud af FCK-holdet i slutningen af efteråret i takt med, at klubbens resultater forbedrede sig, så der er ikke noget at sige til, at den stærke forsvarer bliver sat i forbindelse med andre klubber. Og hvilken klub er mere naturlig at sætte ham i forbindelse med end hans gamle klub OB, som i vinterpausen har mistet Steen Nedergaard.
Det er, hvad Fyens Stiftstidende gør i dag.
Ifølge Odense-avisen har FCK og OB i al hemmelighed indledt samtaler om forsvareren, som kan rykke til Ådalen allerede i vinterpausen, hvis der opnås enighed om en overgangssum.
Lars Jacobsen afviser selv at kende til et forestående klubskifte, mens OB-direktør Kim Brink afviser at bekræfte historien.
25-årige Lars Jacobsen har spillet 39 kampe for FC København, siden han blev hentet til klubben fra tyske Hamburger SV i starten af 2004.
Lars Jacobsen spillede for OB i de første mange år af sin karriere
































