Da AaB i efteråret havde besøg af OB, vandt hjemmeholdet med hele 5-1 mod klubbens tidligere træner Kent Nielsen.
Nuværende AaB-træner Lars Søndergaard forventer en mere lige kamp, når de to hold mødes igen i aften i Aalborg.
- Vi skal forsøge at spille med det tempo og bevægelse, som vi især gjorde i anden halvlegs start mod FC Midtjylland. Kan vi gøre det i store dele af kampen, så er mulighederne gode for en sejr, men jeg tror, det bliver en tæt kamp. Jeg tror ikke, den ender 5-1 ligesom sidst OB var på Aalborg Stadion, siger Søndergaard til Nordjyske.
- Vi spiller på en anden måde end AGF, og det ved Kent godt, så vi skal se, om vi kan sætte vores spil.
Begge hold spillede uafgjort i forårspremieren.


AaB
3F Superliga






























