

Søndag eftermiddag fik Oliver Christensen sin debut for Salernitana, som tidligere på ugen lejede den danske keeper i Fiorentina.
Gribben fra Kerteminde startede således mellem stængerne i opgøret mod Pisa, der både havde Alexander Lind, Henrik Meister og Malthe Højholt med fra start.
Det startede dog på ingen måde godt for den danske trio, som kunne se deres holdkammerat Marius Marin blive præsenteret for et direkte rødt kort efter blot 14 minutter.
Derfor blev Henrik Meister ofret fem minutter senere til fordel for Oliver Abildgaard, der blev sendt i spil for at stabilisere midtbanen.
Og det hjalp tilsyneladende.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 57 minutters spil bragte Stefano Moreo i hvert fald Pisa-mandskabet foran med 1-0 – en føring, som siden blev forsvaret hjem.
Pisa-danskerne kunne derfor fejre tre vigtige point, som betyder, at man nu har to point op til Sassuolo på førstepladsen.
Oliver Christensen og Salernitana indtager derimod en faretruende 18. plads i den næstbedste italienske række.
Du kan se stillingen lige her.

Pisa
Salernitana
Serie B



























