27. marts er det planlagt at Finalissima finder sted på Lusail Stadium i Doha, Qatar.
Kampen mellem Spanien og Argentina er dog i overhængende fare for at blive rykket.
Som følge af de seneste dages uroligheder i Mellemøsten, hvor Qatar også er blevet ramt af missiler, drøftes det lige nu mellem UEFA og CONMEBOL, om kampen skal rykkes til et andet land eller i det hele tages spilles.
En endelig afgørelse ventes at lande torsdag, skriver Reuters.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis den skal flyttes, er der dog en klar kandidat til at afvikle kampen. London er nemlig favorit. Her fandt Finalissima i 2022 også sted, hvor kampen blev spillet på Wembley.
Det kan dog ikke lade sig gøre denne gang, da England møder Uruguay samme dag. London har dog flere andre stadions, hvor det er muligt at afholde Finalissima.
Også Madrid og Marokko har været nævnt som steder, hvor den kan spilles, men det har mødt modstand fra de to fodboldforbund af forskellige årsager.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
VM
Argentina
Spanien

































