Ademola Lookman vil væk Atalanta.
Det bekræfter offensivspilleren i et Instagram-opslag, hvor Lookman ikke lægger fingre imellem.
Han mener, at klubben har brudt løfter om at sælge ham, hvilket har fået ham til at gå til tasterne.
- Der har været adskillige klubber, der har henvendt sig til Atalanta i fortiden, og jeg har tidligere altid været loyalt. Dog har jeg og klubbens ejerskab været enige om, at det nu er det rette tidspunkt, og klubben var klar overfor mig, at hvis et fair tilbud kom ind, ville de tillade mig at skifte, skriver Lookman.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som et resultat og efter mange måneders brudte løfter og det, jeg føler har været dårlig behandling af mig som både menneske og professionel fodboldspiller, føler jeg desværre, at jeg ikke har andet valg end at tale ud om det, jeg mener er rigtigt, og jeg føler, at nok er nok.
Lookman har to år tilbage af sin kontrakt i Atalanta.
Han har spillet 118 kampe for Serie A-klubben.

Atalanta
Serie A


































