Den 26-årige midtbanespiller Morten Knudsen er blevet præsenteret i Regionalliga Nord-klubben Phönix Lübeck, der spiller på fjerdehøjeste niveau i Tyskland.
Knudsen kommer til fra en periode i Vendsyssel FF, men har tidligere i karrieren været forbi den italienske storklub Inter, og den tyske klub er særdeles tilfredse med, at det er lykkes at hente Knudsen til.
- Morten er den byggeblok, som vi har ledt efter på transfermarkedet. Han kommer til at stabilisere vores midtbane, skabe alternativer i forhold til vores system og vil øge vores kvalitet, siger direktør Frank Salomon og tilføjer:
- At sådan en spiller vælger Phönix Lübeck er et stærkt signal til alle, der ikke har set os endnu.
Knudsen kom til Inter fra FC Midtjylland i 2013, men nåede ikke at debutere for klubbens førstehold. Han var i Italien udlejet til Prato og Reggina, inden karrieren bragte ham til norske Sarpsborg og senest altså Vendsyssel.
Morten Knudsen har lavet en aftale, som løber til sommeren 2023.



Lübeck
Regionalliga
































