2021-08-04 20:52:45

Lyngby jubler: Tshiembe-planen er eksekveret

Lyngby glæder sig over salget af Kevin Tshiembe til Brøndby. Det er helt efter planen, siger talentchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby har onsdag solgt forsvarsprofilen Kevin Tshiembe til de danske mestre Brøndby IF, og det salg vækker stor glæde i Lyngby.

Afskibningen af den 24-årige stopper er nemlig helt efter planen, efter Tshiembe i vinter forlængede aftalen med Lyngby.

Det siger talentchefen Nicas Kjeldsen.

- Da vi forlængede kontrakten med Kevin i vinters, lagde vi en plan for fremtiden, der lød, at han skulle brænde banen af i forårets kampe, og så skulle vi i sammen finde den næste hylde til Kevin.

- Den plan har vi i fællesskab eksekveret, Kevin var en profil i Superligaen i foråret, og det er helt fortjent, at han nu kan tage næste skridt – endda til de danske mestre, siger Kjeldsen til Lyngbys hjemmeside og tilføjer:

- Kevin har en ekstrem fysik med sin duelstyrke, høje fart og springkraft. Han har fået sit gennembrud lidt sent i forhold til andre, men det sidste års tid har han lagt på hver eneste dag og sat et stort aftryk på holdet. I dag er han en fuldblods Superliga-forsvarer med et fortsat stort udviklingspotentiale, så vi forstår godt, at Brøndby har kigget Kevins vej.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Lyngby jubler: Tshiembe-planen er eksekveret
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tshiembe er den fjerde spiller, som Lyngby har solgt i vinduet, og det vækker stolthed.

- Vores strategi er at bringe spillere igennem fra egne rækker, og vi er helt vildt stolte over det, vi er lykkedes med i transfervinduet indtil videre.

- Både i forhold til Emil Kornvig og Kevin, men selvfølgelig også i forhold til salget af Magnus Warming, som viser, at vi også kan videreudvikle spillere fra andre akademier og få en god case for både spiller og klub. Så uden vi skal gentage os selv for meget, så synes vi, at vores strategi har fået endnu et rygstød.

Foruden de tre nævnte er Mathias Hebo solgt til polske Cracovia.

Tshiembe har fået en fireårig kontrakt i Brøndby IF.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce