1. Division -Mads Davidsen og co. tog titlen i Emiraterne
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
2021-05-11 22:47:29
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mads Davidsen og co. tog titlen i Emiraterne

Mads Davidsens klub Al Jazira har tirsdag sikret sig mesterskabet i de Forenede Arabiske Emirater.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mads Davidsen blev sidste sommer ansat som sportsdirektør i Al Jazira, og tirsdag aften kan danskeren juble over et mesterskab i de Forenede Arabiske Emirater.

Med en 3-1-sejr over Khorfakkan i sidste runde er titlen således hjemme for Al Jazira, hvilket er klubbens tredje mesterskab. De vandt også titlen i 2011 og 2017.

Al Jazira trænes af hollandske Marcel Keizer, der har været ansat siden oktober 2019, og tidligere har han været i Ajax og Sporting.

I sidste sæson blev sæsonen i Emiraterne aflyst på grund af corona-pandemien, men i sæsonen forinden vandt Sharjah titlen - de må nøjes med en fjerdeplads i år.

38-årige Mads Davidsen har tidligere været i kinesisk fodbold, blandt andet som teknisk direktør i Shanghai SIPG, og han har også været konsulent i Brøndby, inden han tog til Emiraterne.

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce