2025-06-15 20:42:00

Maresca: Fodbold er én verden – og det ser vi denne sommer

Chelsea-træner Enzo Maresca ser ikke stor forskel på, hvordan der spilles fodbold rundt om i verden. Det mener han bliver tydeligt ved VM for klubhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 1. runde

FT

CHE

2 - 0

LAF

Én af ideerne bag VM for klubhold er at lade fodboldklubber fra forskellige kontinenter møde hinanden.

En af deltagerne ved turneringen er Chelsea. Klubbens cheftræner, Enzo Maresca, mener dog ikke, at der er stor forskel på, hvordan fodbold spilles i forskellige verdensdele.

- Når man ser kampe fra hele verden, kan man virkelig se, hvordan fodbold har udviklet sig, siger Maresca til klubbens hjemmeside.

- Teknologien gør, at alle kan se og analysere kampe, uanset hvilket land man befinder sig i. Mange hold prøver at gøre de rigtige ting og spille god fodbold

Artiklen fortsætter efter billedet

VM for klubhold -Maresca: Fodbold er én verden – og det ser vi denne sommer
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Chelsea er ved turneringen kommet i gruppe med nordamerikanske Los Angeles FC, sydamerikanske Flamengo og nordafrikanske ES Tunis.

- Derfor ændrer påvirkningen sig også. For eksempel møder vi på mandag en træner, der altid har spillet i Tyskland. Og bagefter skal vi møde en træner fra Brasilien, som har tilbragt mange år af sin karriere i Spanien. 

- Fodbold er én verden, og jeg tror, vi kommer til at se det tydeligt denne sommer, lyder det fra den italienske cheftræner.

Chelsea indleder turneringen mod Los Angeles mandag aften.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 1. runde

FT

CHE

2 - 0

LAF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce