Han er en kæmpe profil for det danske landshold og har også i Barcelona-trøjen bevist, hvilke kvaliteter han har.
Men Andreas Christensen har det med at blive ramt af skader, og det er også tilfældet netop nu.
Den danske forsvarsspiller har misset de seneste to kampe for catalanerne på grund af maveproblemer, og nu er spekulationerne i de spanske medier begyndt.
Sportsavisen Marca kalder Andreas Christensens situation 'et mysterium' og skriver videre:
- Danskerens situation er uklar. I sidste uge gik han glip af begge Barcelonas kampe på grund af maveproblemer, men mandag kom det frem, at han har en lægskade i højre ben.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Barcelona har dog ikke oplyst noget om skaden, mens den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo nøjes med at konstatere, at Andreas Christensen fortsat er ramt af ubehag og derfor endnu ikke har deltaget i træningen.
Andreas Christensen er denne sæson noteret for ni kampe for FC Barcelona.
Det danske landshold spiller snart de afgørende kampe i VM-kvalifikationen.
Danmark møder Belarus i Parken den 15. november, inden der venter et opgør mod Skotland tre dage senere.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Barcelona
La Liga
Danmark





































