AGF er angiveligt på markedet efter en ny midtstopper.
I hvert fald mener Voetbal International at vide, at de danske mestre har forhørt sig om Jan Plug, der i forårssæsonen har været lejet ud fra Feyenoord til FC Dordrecht.
Ifølge det hollandske medie er Superliga-klubben dog ikke de eneste, der har kikkerten rettet mod den 21-årige forsvarsspiller.
Queens Park Rangers, Watford og Austria Wien skulle således også være interesserede.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring lyder det, at Jan Plug i skrivende stund ikke er klar på et permanent skifte, da han fortsat drømmer om det store gennembrud i Feyenoord.
Derfor satser den hollandske stopper på endnu et lejeophold, skriver Voetbal International.
Jan Plug, der er nevø til den tidligere Liverpool-stjerne Dirk Kuyt, står noteret for ni optrædener på Feyenoords førstehold.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
AGF
Feyenoord
3F Superliga

































