FIFA vil med et nyt tiltag komme tidsudtrækning til livs.
Det internationale fodboldforbund foreslår, at spillere, der modtager behandling for en skade, skal blive på sidelinjen i ét minut, før de må vende tilbage på banen.
Det skriver BBC, der mener at vide, at forslaget skal behandles på den årlige generalforsamling hos International Football Association Board (IFAB) på lørdag.
Der vil være undtagelser, hvis reglen bliver vedtaget.
Spilleren skal ikke opholde sig et minut på sidelinjen, hvis der i situationen uddeles gult eller rødt kort. Målmænd er ligeledes fritaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

BBC oplyser desuden, at FIFA testede en regel med to minutters fravær ved Arab Cup i december, men at der var modstand mod den længde.
Aktuelt findes der ingen fastsat regel i fodboldloven, og det er op til de enkelte ligaer selv at fastsætte retningslinjer.
I Premier League har der siden 2023/24-sæsonen været en 30-sekundersregel for spillere, der har modtaget behandling.
Det er endnu uvist, om forslaget bliver vedtaget.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
VM
































