La Liga -Medie: Jens Jønsson rykker til La Liga
2020-08-24 22:02:45
Foto: Getty Images

Medie: Jens Jønsson rykker til La Liga

Jens Jønsson har ifølge El Desmarque skrevet kontrakt med La Liga-oprykkerne Cadiz.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Jønssons jagt på en ny klub ser ud til at være slut, og den tidligere AGF'er rykker angiveligt til La Liga.

Den 27-årige midtbanespiller har ifølge normalt velinformerede El Desmarque skrevet kontrakt med La Liga-oprykkerne Cadiz, hvor han i skrivende stund skulle opholde sig.

Jønsson får ifølge Århus Stiftstidendes oplysninger en toårig aftale med Cadiz.

Jens Jønsson har denne sommer forladt tyrkiske Konyaspor efter fire år, og han har på det seneste trænet med i AGF, da han stod uden klub.

Jønsson var på rygtebørsen sat i forbindelse med større tyrkiske klubber som Besiktas og Trabzonspor, men nu ser det altså ud til, at han skal til Spanien.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce