Marc-Andre Ter Stegen er ukampdygtig i et godt stykke tid.
Den tyske målmand er blevet opereret i ryggen, og nu står han over for en længere pause, og det kan Barcelona udnytte.
I hvert fald hvis skaden er alvorlig nok.
I Spanien arbejder klubberne under et lønloft, og det har tidligere presset Barcelona. Mange husker nok de store problemer, de havde med at registreret Dani Olmo i sidste sæson.
Men hvis allerede registrerede spillere bliver skadede, så er det muligt at allokere en procentdel af deres løn til andre spillere.
I sidste sæson gjorde Barcelona det med Andreas Christensen og Ronald Araujo. Barcelona-duoen var ude med langvarige skader, og det gjorde, at Pau Victor og Dani Olmo kunne blive registeret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og det vil Barcelona gøre igen, hvis det er muligt med Ter Stegen. Spillers skader skal vurderes af La Liga, men det kræver, at spillerne giver tilladelse til det.
Der er bare et problem. Det har Ter Stegen sagt nej til, skriver Mundo Deportivo.
Tyskerens nej skulle være kommet bag på Barcelona, som skulle overveje en intern straf. Ter Stegen er i sin gode ret til at sige nej, da der er tale om personfølsomme oplysinger, men Barcelona skulle føle, at han tilsidesætter klubbens interesser.
Mundo Deportivo skriver samtidig, at det er første gang, at klubben har oplevet en lignende situation.
Den catalanske klub har denne sommer hentet Roony Bardghji, Marcus Rashford og Joan Garcia, som alle skal registreres.
Sidstnævnte er en direkte konkurrent til Ter Stegen. Det samme er Wojciech Szczęsny, som har forlænget sin aftale frem til 2027.
Ter Stegen har selv skrevet, at han regner med at være ude i tre måneder. Barcelona har ikke givet en tidsramme. For at kunne komme i spil til lønordningen, skal man minimum være ude i fire måneder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Barcelona
La Liga






























