Alvaro Arbeloa kan synge på sidste vers i Real Madrid, som dog ikke kommer til at fyre cheftræneren lige nu.
Det er i hvert fald meldingen fra The Athletic.
Ifølge mediet får han højst sandsynligt lov til at fortsætte den resterende del af sæsonen, da det ikke giver mening at hente en ny mand ind på nuværende tidspunkt.
Efter sæsonens sidste kamp er det dog en anden sag, lyder det.
The Athletic nævner specifikt fire kandidater, som alle tidligere er blevet sat i forbindelse med det store job.
Jürgen Klopp, Zinedine Zidane, Didier Deschamps og Mauricio Pochettino.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sidstnævnte skulle i den forbindelse være den stærkeste kandidat til trænersædet i den spanske storklub.
Den 54-årige argentiner er angiveligt højst værdsat af Florentino Perez, som ser en stor stjerne i den tidligere Tottenham-træner.
Desuden har han kontraktudløb med USA efter sommerens VM-slutrunde, hvilket gør det mere oplagt, lyder meldingen.
Mauricio Pochettino er flere gange tidligere blevet sat i forbindelse med Real Madrid.
- Nogle gange handler det bare om timing. Jeg tror dog ikke på, at man kun får muligheden én gang, lød det fra argentineren, da han i 2022 blev spurgt ind til jobbet.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Real Madrid
La Liga






































