En ny æra er begyndt i Tottenham, hvor Thomas Frank skal forsøge at føre London-mandskabet til nye højder.
Han er derfor godt i gang med at danne sin egen trup, og det kan blive med en portugiser fra Bayern München.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Frank og co. meget interesseret i at hente Joao Palhinha til truppen for at styrke den defensive midtbane.
Tottenham har derfor allerede taget kontakt til Palhinhas lejr for at høre nærmere om en mulig aftale.
En transfer ligger dog ikke lige rundt om hjørnet, da Spurs endnu ikke har taget kontakt til Bayern München.
Artiklen fortsætter efter billedet

30-årige Joao Palhinha har kun været i Bayern i lidt over et år. Han har kontrakt med den tyske gigant frem til sommeren 2028.
Palhinha har en fortid i Premier League og endda i London, da han tidligere spillede for Fulham.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Tottenham
Bayern München
Premier League




































