- For det første behøver Sporting ikke at sælge Viktor Gyökeres. Heldigvis er vi forbi det stadie, hvor vi var nødt til at sælge vores største aktiv. Men vi forstår Viktors - og andres – drømme.
Sådan lød det blandt andet fra Sportings klubpræsident, Frederico Varandas, som søndag kommenterede på transfersagaen om den svenske bomber.
Disse udtalelser skulle ikke være faldet i god jord hos Gyökeres, lyder det nu fra Record.
Ifølge det portugisiske medie overvejer den svenske landsholdsspiller at blive helt væk fra opstarten og truer i den forbindelse med at udtale sig offentligt om situationen.
Gyökeres føler sig efter sigende forrådt og er utilfreds med antydningerne om, at klubben ikke vil overholde den aftale, som var indgået om et skifte.
Fabrizio Romano skriver desuden, at svenskeren slet ikke har intentioner om at vende tilbage til Sporting og i det hele taget er træt af situationen.
Viktor Gyökeres er ifølge Transfermarkt noteret for 97 mål i 102 kampe for Sporting.
Klubber som Arsenal, Liverpool og Juventus har i løbet af den seneste måned været sat i forbindelse med målmaskinen.


Sporting CP
Primeira Liga


































