

Atalantas Serie A-sæson lukkede og slukkede fredag aften.
Her spillede Bergamo-klubben 1-1 med Fiorentina, og det gjorde de uden Ederson på banen.
Den brasilianske midtbanespiller meldes enig med Manchester United om et skifte, og det var da også netop derfor, at han ikke kom i aktion.
Det fortalte Atalanta-træner Palladino efter kampen.
- Han er i konkrete forhandlinger med en topklub, og derfor spillede han ikke, siger Atalanta-bossen ifølge Fabrizio Romano.
Artiklen fortsætter efter billedet

Flere medier har berettet, at en aftale mellem Atalanta og Manchester United allerede er på plads.
Der skulle efter sigende være tale om en kontrakt frem til 2031 for Ederson på Michael Carricks mandskab.
Atalanta-profilen menes at koste i omegnen af 40-50 mio. euro svarende til 300-375 mio. kr. Han har kontrakt i Bergamo-klubben til 2027.
Ederson har i denne sæson spillet 30 kampe for Atalanta, som sluttede på syvendepladsen i Serie A.

Manchester United
Atalanta
Serie A




































