I weekenden udbrød der voldsom tumult mellem mange tilskuere til en mexicansk fodboldkamp mellem Querétaro og Atlas.
26 personer blev såret, og der var meldinger om flere omkomne, hvilket dog ikke er blevet bekræftet.
Sikkert er det dog, at Querétaro straffes hårdt for optøjerne. Udover at være blevet taberdømt og idømt en bøde på cirka en halv million kroner er ejerne blevet beordret til at sælge klubben, ligesom direktøren har fået karantæne fra ligaen i fem år.
Desuden skal Querétaro spille uden fans til sine hjemmekampe i et år, mens udeholdet Atlas har fået forbud mod at medbringe en gruppe af de mest inkarnerede fans til udekampe i et halvt år.



Foto: Ritzau/Scanpix


Queretaro FC
Atlas
Liga MX


































