Allsvenskan -MFF-boss: Vi var uenige om klubbens retning
2019-12-13 13:49:01
Foto: Getty Images

MFF-boss: Vi var uenige om klubbens retning

Sportschef Daniel Andersson fortæller, at han og den nu forhenværende træner Uwe Rösler var uenige om, hvilken retning Malmö FF skal i.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Malmö FF har afbrudt samarbejdet med cheftræner Uwe Rösler, og derfor skal klubben nu på jagt efter en erstatning.

Sportschef Daniel Andersson fortæller til klubbens hjemmeside, at han vil have en ny træner på plads så hurtigt som muligt.

Det bliver dog ikke noget, han gør over natten.

- Vi er begyndt en smule efter diskussionerne med Uwe. Nu får vi nogle travle dage. Det er ikke let at erstatte Uwe, så det bliver en hård jul, siger Daniel Andersson ifølge Expressen.

Sportschefen afslører også lidt af årsagen for, at Uwe Rösler nu er fortid i klubben.

- Uwe kom til mig for at diskutere fremtiden, og under diskussionerne kom det frem, at vi ikke er enige om, hvilken vej Malmö FF skal fremover. Men selvom vi ikke er enige, så skilles vi som venner, siger Daniel Andersson.

Uwe Rösler har hentet en tredje- og andenplads i Allsvenskan til Malmö, og han har ført klubben videre fra Europa Leagues gruppespil to gange.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce