Yankuba Minteh blev skiftet ud efter lidt mere end en halv time, da OB fredag mødte AC Horsens.
Efterfølgende var Andreas Alm ude at fortælle, at det skyldtes, at den 18-årige kantspiller kun spillede på 80 procent på grund af en ankelskade.
Efter opgøret tog Viaplay også en snak med Minteh selv, og han mente godt, at han kunne have spillet videre.
- Jeg kunne mærke lidt i min ankel, men jeg følte godt, at jeg kunne spille.
Det er trænerens beslutning, fordi han mente, at jeg skulle ud, siger Minteh til Viaplay.
Følte du, at du kunne spille videre?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, det gjorde jeg, fordi det er ikke en seriøs skade. Han tænkte ikke, at jeg kunne klare det, og derfor tog han mig ud.
- Det var trænerens beslutning, og jeg kunne ikke gøre noget ved det, siger Minteh til Viaplay.
Under kampen kunne man se, at Minteh listede op til sine skadede holdkammerater på tilskuerpladserne, og på et tidspunkt snakkede den 18-årige kantspiller også i telefon under opgøret.
Det skyldtes, at han modtog et opkald fra sin agent.
- Min agent ringede for at finde ud af, hvad der skete. Han ved, at jeg var skadet, så han sagde, at jeg ikke behøvede at være frustreret eller sådan noget.
- Det var ikke noget særligt. Det var bare min agent, jeg snakkede med, siger Yankuba Minteh til Viaplay.
Hele interviewet med Minteh kan ses i toppen af artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga






































