Luka Modrić blev mandag præsenteret på en pressekonference i AC Milan.
Selvom dåbsattesten siger 39 år gammel, og han har vundet det meste, så fortalte kroaten, at han glæder sig til at komme i gang i den italienske klub.
Men Modrić har også store forventninger til hans nye arbejdsgiver.
- Det minimale mål er at kvalificere os til Champions League, men Milan skal også kæmpe med om trofæer.
- Det er mit mål, og det skal det også være for alle, der er i Milan, fortalte Luka Modrić ved pressekonferencen ifølge Football-Italia.
Luka Modrić har fået en etårig aftale i AC Milan, men med option for et yderligere år.
Luka Modrić er kommet til Serie A-klubben, efter at han senest var i Real Madrid, hvor han nåede at notere sig for 597 kampe.

AC Milan
Serie A



































