2025-08-12 09:37:00

Morata raser mod Gala: Løfter og respekt blev ikke overholdt

Álvaro Morata smækker godt og grundigt med døren i Galatasaray, hvor den spanske angriber føler sig særdeles dårligt behandlet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 2. runde

FT

GAL

3 - 0

FKA

16 kampe var alt, hvad det blev til for Álvaro Morata hos Galatasaray. 

Den spanske angriber fik søndag aften ophævet sin lejeaftale i İstanbul-klubben, og flere medier har gennem længere tid meldt, at Como bliver næste destination

Morata har været godt tilfreds med den støtte, som Galatasaray-tilhængerne har givet ham. 

- Jeg vil gerne oprigtigt takke jer for den kærlighed, varme og støtte, I har vist mig, skriver Morata på Instagram. 

- I fik mig til at føle mig velkommen fra allerførste dag, og jeres støtte har været blandt det mest ekstraordinære, jeg nogensinde har oplevet i min karriere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

SüperLig -Morata raser mod Gala: Løfter og respekt blev ikke overholdt
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Så bliver tonen imidlertid en anden i Instagram-opslaget fra Morata, der bestemt ikke har været tilfreds med den måde, han blev sendt ud af døren på. 

- Desværre kan jeg ikke sige det samme om min oplevelse med klubben. Der var øjeblikke, hvor givne løfter og respekten for grundlæggende værdier ikke blev overholdt. 

- Helt frem til det sidste blev de indgåede forpligtelser ikke respekteret, i en sådan grad at jeg til sidst ikke havde andet valg end at give afkald på en del af min løn og andre kontraktlige rettigheder, som jeg allerede havde optjent gennem mit arbejde (det offentliggjorte beløb er ikke korrekt). 

Her refererer Morata til en udmelding fra Galatasaray søndag aften, der lød på, at man har udbetalt spilleren et restbeløb på knap fem millioner kroner.

Álvaro Morata nåede blot et halvt år i den tyrkiske storklub. Foto: Galatasaray.

- For mig er der principper i livet og i arbejdet, som aldrig bør brydes – som respekten for den enkeltes rettigheder. At undlade at anerkende og kompensere det, der er blevet optjent, er for mig uacceptabelt og i strid med de værdier om retfærdighed og professionalisme, jeg tror på. 

- Jeg ved, at sådanne forhold ofte ikke tales åbent om, men jeg mener, det er rigtigt at give fansene den reelle forklaring på, hvad der skete. I og byen Istanbul vil altid have en særlig plads i mit hjerte, og jeg ønsker jer alt det bedste – i dag og i fremtiden. 

På den forgangne forårssæson nåede Álvaro Morata at diske op med syv scoringer og tre oplæg på 16 kampe for Galatasaray. 

Nu er han tilbage hos Milan, men det virker til at være et spørgsmål om tid, før turen går til Como.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 2. runde

FT

GAL

3 - 0

FKA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce