

Fra det ene yderpunkt til det andet.
Sådan oplevede Mads Emil Madsen FC Københavns 0-2-nederlag ude mod Qarabag i Champions League onsdag aften.
Før pausen blev FCK presset i bund, og ifølge midtbanespilleren var løverne selv medvirkende i, at det aserbajdsjanske hjemmehold kom til at se uovervindelige ud.
Et aspekt, han mener blev udslagsgivende for kampen, fortæller han til Bold.
- Jeg ved ikke helt, hvad der gik galt, men vi fik dem til at se rigtig, rigtig gode ud. De lignede et fuldstændig vanvittigt godt hold, siger Mads Emil Madsen, som selv varmede bænken i første halvleg.
Efter pausen så han et forvandlet FCK-hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I anden halvleg, hvor vi ændrede system, kunne man se, at vi var mere aggressive og fik dem til at se mere ordinære ud. Vi blev også selv væsentligt farligere.
- Det blev udslagsgivende, at vi ikke formåede at sætte os på kampen i første halvleg.
Efter 78 minutters spil blev Mads Emil Madsen skiftet ind midt i en periode, hvor FCK sad tungt på spil og chancer.
Desværre for løverne stak Qarabag kniven ind, da muligheden bød sig.
- Det var hektisk. Vi pressede på, stod højt og satsede. Det var ærgerligt, at vi missede vores chancer, mens de lige akkurat fik sneget den ind.
- Vi manglede bare skarphed og kynisme. De scorede på den ene gang, de havde bolden over midten i anden halvleg, lyder konklusionen fra den 27-årige FCK'er.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
FC København
Champions League







































