

FCK's testkamp mod FC Fredericia tirsdag eftermiddag bød på uofficiel debut til Youssoufa Moukoko.
Den 20-årige angriber fik den første halve time af opgøret og blev derefter skiftet ud til fordel for brasilianske Robert.
At det ikke blev til mere, var fuldkommen efter bogen, fortæller FCK-træner Jacob Neestrup til Bold.
- Det var planen. Vi kommer ikke til at forcere noget. Vi kommer til at løfte ham stille og roligt frem, så vi ikke rammer noget dumt undervejs, siger Neestrup.
Moukoko havde et par chancer tidligt i kampen, men ellers gjorde han ikke det store væsen af sig.
Ifølge Neestrup er det helt naturligt, at angriberen skal bruge lidt tid på at falde ind i relationerne med holdkammeraterne.
- Jeg så en spiller, der skal lære sine holdkammerater at kende, og de skal lære ham at kende.
- I dag spillede han sammen med Elyounoussi - de har haft nul minutter sammen på træningsbanen. Og så er det lang tid siden, at han har spillet kontinuerligt.
- Han skal hjælpes langsomt og sikkert frem. Det tror vi på i sidste ende, siger FCK-træneren.
Hvad er næste led i jeres plan for Moukoko?
- Det er, at han skal spille igen på lørdag med lidt flere minutter. Hvad lidt flere indebærer, må vi se, afslutter Jacob Neestrup.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































