1. Division -NFC-kant: Rækken truer med at knække
Foto: Vejle Boldklub
2018-10-05 12:25:01
Foto: Vejle Boldklub

NFC-kant: Rækken truer med at knække

Nykøbing-kant Sigurd Schøndorf vil have en sejr mod FC Roskilde, for 1. division truer med at knække midtover.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nykøbing FC har hentet fire sejre i sine seneste fem kampe og jagter at fortsætte den gode stime, når de søndag møder FC Roskilde.

En sejr er vigtig, da 1. division truer med at knække over på midten. Og Nykøbing vil med i den øvre del, siger kantspilleren Sigurd Schøndorf.

- Kampen er sindssygt vigtigt, fordi rækken hele tiden ligger og truer med at knække midtover. Vinder vi på søndag, så kan vi tillade os at kigge opad og samtidig lægger vi lidt afstand til bunden, siger han til klubbens hjemmeside.

FC Roskilde ligger sidst i tabellen, men det får ikke Nykøbing-spillerne til at undervurdere den opgave, der venter.

- Vi er altid super klar, når vi møder FC Roskilde, og vi tror altid på, at vi kan gå ud og slå dem. Måske de seneste resultater mod dem giver os lidt ekstra selvtillid, men samtidig er det en modstander, som vi slet ikke må undervurdere - heller ikke selvom de ligger, hvor de gør. De har holdet til at ligge højere oppe i tabellen.

Nykøbing ligger midt i tabellen på syvendepladsen med 15 point for de første 11 kampe.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce