Nordsjælland-keeper til England
2005-05-30 19:11:12
Foto:

Nordsjælland-keeper til England

FC Nordsjællands reservekeeper Jan Budtz har skrevet under på en to-årig kontrakt med Doncaster Rovers.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den 26-årige Budtz kom til FC Nordsjælland i vinterpausen fra DS-klubben Avarta og har endnu ikke fået debut i SAS Ligaen, men har holdt skansen som reserve for Kim Kristensen.

Nu søger Budtz til England, hvor han håber på at spille sig på førsteholdet i League One-klubben Doncaster:

- Jeg har tidligere været til prøvetræning i klubben og fik et vældig godt indtryk af klubbens spillere og ledere.
Jeg har haft en helt kanon tid i FC Nordsjælland, hvor jeg har udviklet mig meget under John Bredal og Lars Høgh, og jeg vil bestemt følge FC Nordsjælland fremover. Det er min klare ambition at blive førstemålmand i Doncaster Rovers, siger Jan Budtz til Nordsjællands hjemmeside.

Budtz bliver ikke den eneste danske keeper i Doncaster. Tidligere på mandagen oplyste Fremad Amager, at deres reservemålmand Tonny Nielsen også har skrevet en to-årig kontrakt med League One-klubben.

Annonce
Annonce
Annonce