Brøndby har stadig til gode at tabe under Thomas Nørgaard.
Lørdag eftermiddag sejrede de blågule med 4-0 over OB, og kampen var den tredje test i opstarten på Vestegnen, inden der venter en tur til Skotland, hvor Hibernian venter i den sidste træningskamp frem mod Superliga-premieren.
Efter kampen blåstemplede Brøndby-cheftræneren indsatsen på Bane 1.
- På en varm dag får vi bragt noget af den fart, vi gerne vil have, både med og uden bold, mens vi får prøvet en masse forskellige ting af.
- På attitude en meget stærk præstation og på vores evner fremadrettet var vi gode. Så er der altid nogle huller i osten. Vi smider dumme bolde i første halvleg, og det skaber mulighederne til OB, sagde han til Bold og resten af den fremmødte presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men især et øjeblik omkransede præstationen.
For Thomas Nørgaard var vild med det, han så fra Daniel Wass, da den erfarne midtbanespiller i anden halvleg gav bolden videre til 18-årige Oskar Fenger, som efterfølgende sparkede den ind til 3-0 på et straffespark.
- Jeg prædiker meget om holdfølelse, så kronen på værket i dag må nok være, at jeg ser vores club captain, Daniel Wass, give bolden videre til en af vores unge drenge, der så tordner den ind, lød det.
Oskar Fenger scorede også kampens sidste mål, mens Nicolai Vallys og Max Ejdum stod for opgørets to første scoringer.

VM Morgenbriefing: Spanien er klar til semifinalebrag
Hattrick | Afsnit 145Spanien er klar til VM-semifinalen efter endnu en sen afgørelse fra superindskifter Mikel Merino.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Brøndby IF
3F Superliga
































