FC København har forstærket holdet med midtstopperen Munashe Garananga.
Men det kunne have set anderledes ud.
Avisen Get van Antwerpen kunne fortælle, at der var stor interesse for Garananga, da blandt andet Leicester var ude efter ham.
Bold har mødtes med den nye FCK'er i Østrig, hvor københavnerne er på træningslejr, og her bekræfter midtstopperen interessen fra Premier League.
- Jeg har talt med min agent om det. Jeg hørte nogle ting, så det må have været sandt.
Men hvorfor vælge FC København, hvis du havde muligheden for Leicester og Premier League?
- For mig er det vigtigt, at jeg udvikler mig som spiller. Jeg prøver ikke at tage fem skridt op, når jeg selv ved, at jeg er en spiller, der også har brug for at udvikle mig.
- Jeg er ikke et færdigt produkt. Jeg føler, at FC København er det bedste skridt for mig til at lære så meget som muligt som spiller.
Men Premier League kan komme på tale senere i Garanangas karriere.
- I forhold til at spille i Premier League afhænger det af, hvor godt jeg klarer mig i FCK. Jeg tror, jeg vil få den rette hjælp til at blive en topspiller her.
- Forhåbentlig kan jeg i fremtiden spille i Premier League, siger Munashe Garananga til Bold.
Der er ingen tvivl om, at Munashe Garananga er stolt over, at han nu spiller i FC København.
Han blev derfor meget overrasket, da klubben kontaktede ham første gang.
I videoen øverst i artiklen kan I høre mere om det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
3F Superliga



































