For blot en måned siden lavede Nykøbing en halvårig aftale med Sigurd Schøndorf efter en vellykket prøvetræning, men allerede nu er parterne blevet enige om en ny aftale, der gælder til sommeren 2019.
- Det glæder mig meget, at vi er blevet enige med Sigurd om en længere aftale. Vi blev gjort opmærksom på Sigurd henover sommeren, og ligesom det er tilfældet med andre unge spillere, så havde vi ham inde til prøvetræning. Han imponerede fra dag et os alle med hans tekniske kunnen, hans elegante løb med bolden, hans fremragende venstreben og det store potentiale han besidder, siger Nykøbing-formand Claus Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Vi lavede for kort tid siden en aftale for efteråret, så Sigurd kunne vænne sig til den større træningsmængde og intensitet. I mellemtiden har Sigurd med sin stærke præstationer i kamp og generelt høje træningsniveau samt personlighed overbevist os alle om, at han passer perfekt ind i NFC. Han er allerede en meget dygtig spiller, men han kommer til at udvikle sig endnu mere i vores stærke træningsmiljø – det samarbejde glæder vi os meget til.
Schøndorf kom til Nykøbing fra Svendborg.



Betinia Liga
Nykøbing FC






























