



De norske spillere var ikke tilfredse, da Pierre-Emile Højbjerg gik hårdt ind i en tackling kort inde i anden halvleg.
Martin Ødegaard var modstanderen, det gik ud over, og efter Danmarks 3-1-sejr satte Arsenal-stjernen ord på situationen, der kostede Højbjerg et gult kort.
- Det er sådan, det er. Han er en spiller, der godt kan lide at trykke til, og det synes jeg er godt.
- Han er en fin fyr, så der er ingen hard feelings der. Sådan er fodbold, siger Ødegaard.
Var det lidt Tottenham mod Arsenal?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Haha, det tror jeg ikke. Han er en spiller, som spiller med meget tryk og er god i duelspillet. Det er almindeligt.
- Jeg sagde bare til ham, at han skulle slappe lidt af, men det er fint, siger Ødegaard med et smil.
Martin Ødegaard lægger ikke skjul på, at kampe mod Danmark er lidt ekstra vigtige.
- Jeg tror, det betyder lidt ekstra med skandinaviske opgør. Vi har ikke været til slutrunder i lang tid, og Danmark har været der jævnligt, så det svider lidt.
- Vi må prøve at ændre på det. Det er, som det skal være, når det er et derby, siger Ødegaard.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Træningskampe
Norge
Danmark






























