Da Martin Ødegaard var 16 år gammel, blev han fra den ene dag til den anden verdenskendt, da han skiftede fra Strømsgodset til Real Madrid.
Dengang var der mange andre klubber, der også gerne ville have ham.
- Der var mange klubber, der ringede til min far, og ja, han rejste til Barcelona én gang. Men i sidste ende var det ikke det rigtige for mig, siger Ødegaard ifølge goal.com til Noticias de Gipuzkoa.
- Jeg tror, min form for fodbold ville passe til Barcelona, men det er også tilfældet med Real Madrid. De vil vinde og spille offensivt. Jeg kan godt lide spansk fodbold, hvor alle hold er stærke, siger Ødegaard.
Martin Ødegaard havnede altså i Real Madrid, hvor han dog har været langt fra gennembrud. I denne sæson er han udlejet til Real Socieadad efter et par sæsoner i hollandsk fodbold.
Hans kontrakt i Real Madrid udløber i sommeren 2023, og hans lejekontrakt i Sociedad løber til sommeren 2021.


Real Sociedad
Real Madrid
Barcelona
La Liga

































