FC København har hentet ny forsvarsspiller.
Klubben har onsdag præsenteret den brasilianske midtstopper Gabriel Pereira på en femårig aftale.
- Gabriel er en duelstærk midterforsvarer, som er dygtig til at håndtere en-mod-en-situationer, og han er samtidig en spiller, der gerne tager styringen.
- Han har et godt blik for de muligheder, der opstår undervejs i en kamp, og han bliver et stærkt våben i opbygningen af spillet. Jeg glæder mig meget til at få ham ind i truppen og ud på træningsbanen, siger Jacob Neestrup til klubbens hjemmeside om signingen.
Forsvarsspilleren får først lov til at træne med, når hans arbejdstilladelse er på plads. Brasilianeren får trøjenummer fem.
FCK menes at betale i omegnen af fem millioner euro - cirka 37 millioner danske kroner - for 24-årige Pereira, der i det seneste halvandet år har tørnet ud for Gil Vicente i Portugals bedste fodboldrække.
Han nåede at notere sig for 41 kampe for den portugisiske klub.
Tirsdag præsenterede FCK en anden brasilianer. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Gil Vicente
3F Superliga























