Viborg har mandag hentet ny angriber.
21-årige Anosike Ementa er blevet præsenteret i klubben, hvor han har fået en kontrakt, der gælder frem til udgangen af 2026.
- I Ementa får vi en spændende og meget sulten, ung angriber med nogle helt åbenlyse spidskompetencer med sin unikke fysiske pakke, og som type vil han passe godt ind til vores spillestil.
- Det er en spiller, vi har holdt øje med længe, og vi tror på, at han kan blive en god tilføjelse til vores trup.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er kun lige fyldt 21 år og har stadig en masse udviklingsområder, men vi ser et meget spændende potentiale.
- Han mangler at blive forløst som målscorer, og det har vi en stor tro på, at vi kan hjælpe med i vores miljø, siger sportschef Mads Agesen til klubbens hjemmeside.
Ementa, der nåede 37 kampe og nul mål for AaB, skal spille med trøjenummer 14 i Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
Viborg FF
3F Superliga


































